DKBTI24-1939569Aktiv
7321.19.00.00
DK-11. Feb. 2025→10. Feb. 2028
Varen er en kulgrill med to tøndeformet kamre.
Det ene kammer er større end det andet, og det er også på dette kammer, de fire ben er monteret. På to af benene er der monteret hjul, og mellem alle benene er der en plade.
Det store kammer har et låg på den lange side. På låget sidder et logo, et termometer og et håndtag. På bagsiden af det store kammer er der monteret en skorsten. I den ene ende af det store kammer er der et håndtag og derunder er en låge med håndtag og lukkemekanisme, så der kan åbnes ind til kammeret. Der er luftspjæld i lågen.
I den anden ende er det lille kammer monteret på det store kammer. Der er gennemgang mellem de to kamre.
Det lille kammer har også et låg på samme side som det store kammer, og der er et håndtag på låget. I enden af det lille kammer er en låge med et håndtag og en lukkemekanisme, så der kan åbnes og lukkes ind til kammeret.
I bunden af begge kamre er en askeskuffe, som skubbes ind og tages ud gennem lågerne i enderne af varen. Der er perforerede bakker til kul- og røgspredning, samt grillriste i begge kamre, og i det store kammer er der en grillhylde over risten.
Det er oplyst, at varen anvendes til at grille og ryge mad i langsomt tempo ved hjælp af kul som brændsel.
Ifølge det oplyste er varen en offsetryger, hvilket er en kulgrill og rygeovn i ét med et vandret kogekammer og et brændkammer på siden. Den er designet til at tilberede mad langsomt med indirekte varme.
Det er oplyst, at varen består af stål, og at grillristene er lavet af støbejern.
Varen foreligger i ikke samlet stand, og ifølge det foreliggende materiale foreligger alle dele til samling i emballagen.
Når varen er samlet, har den følgende mål:
Bredde: 66 cm.
Længde: 1,27 m.
Højde: 1,33 m.
Vægt: 84 kg.