DKBTI20-1075061Expiré
8438.80.99.00
DK-19 nov. 2020→18 nov. 2023
Ud fra det oplyste, er varen en isproduktionslinje, bestående af 6 særskilte enheder med hver deres funktion.
De 6 enheder består af følgende:
- En fryser sammenbygget i et kabinet. Kabinettet måler 1922 x 2110 x 711 mm, og det er monteret på fire fødder (en på hvert hjørne). Kabinettet har to skabslåger på hver side (4 i alt), så der er let adgang til alle dele af fryseren.
På fryserens front sidder et display, hvorfra fryserens funktioner indstilles.
- En elektrisk drevet blandingsmaskine med et stel af rustfri stål. Blandingsmaskinen har en tragt med et vippelåg til påfyldning af ingredienser sammen med en skruetransportør, en omrører og en stempelformet pumpe, der tilsætter ingredienserne til isen, som pumpes gennem blandingsmaskinen. Øverst på blandingsmaskinen er der et display, hvor funktionerne kontrolleres. Maskinen er monteret på fire hjul.
- En formningsmaskine i rustfri stål, der består af et transportbånd, en vertikal extruder, en cutter og en stick-inserter.
- En hærdetunnel, der består af et transportsystem af rustfrit stål med et smørefrit anti-freeze system, der kører igennem et kølerum med kontrolleret luftstrømning og aktive luftlåse.
- En emballeringsmaskine bestående hovedsageligt af rustfrit stål og monteret på fire fødder. Maskinen har 14 transportbaner til automatisk indpakning af isprodukter. Den er udstyret med display, hvor processerne kan overvåges og justeres. Maskinen er elektrisk og pneumatisk, hvilket betyder, at fremad- og returbevægelser af transportenheden udføres af en elektrisk servomotor ved hjælp af et tandremdrev. De andre enheder i emballeringsmaskinen (produktjusteringen, den langsgående tætning, den tværgående tætning og skærestationen) aktiveres af pneumatiske cylindre, der aktiveres af magnet-ventiler.
- En pakkemaskine, der er en kombination af transportbælter, robotter og gribeanordninger. Den indpakkede is kommer ind i den ene ende på fire transportbånd, hvor robotarme med sugekopper løfter isen over i kasser på et andet transportbånd og stakker dem.
Håndteringsmaskiner i form af robotter til at overføre isene mellem enhederne er ikke beskrevet i denne BTO. Dyppekar og lignende tilbehør er heller ikke omfattet af BTO’en.
Det er oplyst, at den samlede funktion af varen er industriel produktion af is (en fødevare). Varen fryser, blander, former og hærder ingredienserne, til der forligger en færdig is, hvorefter varen emballerer og pakker isen i kasser.